Blonde og lange støvler

LivingOrang har åbnet ny butik, så der er kommet helt vildt meget nyt tøj hjem, og hvor er jeg vild med det hele! Så i næste uge vil der komme et par sæt ind, så i kan se noget af det nye, jeg har fået i min garderobe. Det skal lige siges, at tøjet er i en overkommelig prisklasse, og lige meget hvor meget man køber, så går man ikke fattig derfra! 😀

Her har jeg en sort stramtsiddende trøje på, som har en flot detalje med blonder ved barmen. Jeg er helt vild med blonder, og efter en tur i LivingOrang er hele mit skab blevet fyldt med det, skøøøønt 😀 Til har jeg den røde nederdel, som er af ruskindslook og med fine sølvknapper ned foran. Den er rigtig lækker at røre ved, dejlig blød. Jeg synes den er rigtig fin, og så er den røde farve jo også rigtig frisk! Mine lange sorte støvler er gode til hverdag, da de er flade og gode at gå i. Bagpå støvlerne er der elastikstof, så de fitter altså til de flestes ben.

Jeg har mit sølv Marc By Marc Jacobs ur på og mine sølvringe. Jeg har også et armbånd fra La Chance på, som jeg fik i julegave for nogle år siden.

Måske du vil synes om...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *